Sjældne nummerpladeobservationer

Undertiden har nummerpladenørden observeret ekstremt sjældne nummerplader til veterantræf eller andre steder.
Det er ubetinget at foretrække at gamle originale nummerplader fortsat kører på de køretøjer de tilhører. Men hvis det af en eller anden grund ikke kan lade sig gøre, så er det af de to muligheder der så er tilbage, ubetinget at foretrække at nummerpladerne bliver evakueret i sikkerhed og havner i en samling, fremfor at de bliver giver givet bort til uvedkommende, der er liderlige efter at ødelægge nummerplader med det formål at gøre Danmark til et historiefattigt land.

På denne opslagstjeneste kan man se om numre der har kørt i de senere år (siden 2005) er blevet omregistreret til et andet nummer:
http://selvbetjening.trafikstyrelsen.dk/sider/soegning.aspx

Og her kan man også se mange oplysninger udfra bilnummeret om årgang, om køretøjet endnu er indregisteret m. m.:
https://motorregister.skat.dk/dmr-front/appmanager/skat/dmr?_nfpb=true&_nfpb=true&_pageLabel=vis_koeretoej_side&_nfls=false

Her kan man søge om mange oplysninger:
https://www.altombilen.dk/

Og her kan man søge, ikke bare på hvert enkelt nummer enkeltvis, men lange serier af numre, og tidligere kunne man sågar se hvor gammel ejeren er, men det kan man ikke længere:
http://nrpla.de/

Her er en anden spændende side med en masse gamle bilnumre:
http://motorkontoret.net/

Her er en række eksempler på spændende observationer:

AE 19 645

Her er en meget sjælden gul motorcykelplade AE 19 645 på en 3-hjulet Vespa fra 1956 med varelad, observeret til lastbiltræf i Gjern 2004. Ejeren fortalte at scooteren på det tidspunkt nylig var blevet indregistreret, og på det motorkontor var det 23 år siden at man sidst havde haft brug for en nummerplade i den serie. Så man måtte ned i kælderen efter nummerpladen, hvor de var blevet gemt af vejen, fordi de aldrig blev brugt.

KA 19 098

...og en gul motorcykelplade KA 19 098 på en Nimbus fra 1952 til forårstræf på Kastellet i København 2007. Den er noget ældre end den centralregistrerede reflekterende gule motorcykelplade. Men til gengæld var gule motorcykelplader ikke lige så sjældne i den lokale tid.

CE 18 023

...og noget så sjældent som en motorcykel papegøjeplade fra Nykøbing Sj. CE 18 023 observeret til Odsherredsløbet 2008.
Den sidder ligeledes på en Nimbus fra 1952

...med varesidevogn, også med lokalt Nykøbing-nummer CE106.

CE 50.900

Samme ejer er i den enestående situation at have ikke mindre end to køretøjer på gamle lokale papegøjeplader. Han har også en Volvo 445 fra 1959, CE 50.900. Den ses hvert år til Odsherredsløbet.

KB 50.256

Også Tuborgs Triangel fra 1932 med papegøjeplader KB 50.256 er undertiden blevet set til træf. Ejerne faldt ikke for fristelsen til at begå helligbrøde og lade de sjældne - og uerstattelige - papegøjeplader gå tabt til fordel for historiske nummerplader.

Men nu er det sket noget som om muligt er endnu værre. På motorregister.skat.dk står den nu som "afmeldt almindeligt", hvilket er kancellisprog for at nummerpladerne er givet bort til uvedkommende som så har ødelagt dem!!!!! Dette er en utilgivelig forbrydelse. At ødelægge ikke mindst så sjældne nummerplader kan sammenlignes med at skyde fyrværkeri af. Det kan give statsdrengerøvene et kortvarigt forbigående kick, men på længere sigt kan det have katastrofale følger.

Hvad f..... er det dog for et absurd land vi lever i, hvor kulturværdier lovligt kan gå tabt på den måde 😥 !!!

AV 31 44

I 90'erne holdt er trailer med lokalt Roskilde-nummer på erstatningsplader i Naur Klints design gerne parkeret ved en ejendom overfor Hedehusene station.
Så har jeg ikke set den i mange år, men i 2012 er den pludselig dukket op igen i Roskilde.

A 78

Denne VW Karmann Ghia A78 fra 1956 optræder jævnligt til træf. Det er de originale Frederiksberg-nummerplader den har kørt med lige siden 1956. Nummerpladerne er usædvanlige derved at de har den lidt tyndere stregtykkelse, som ellers først blev anvendt i 2-bogstav numrene fra 1958.

Det er ikke historiske nummerplader, for den er observeret kontinuerligt op gennem 80'erne og 90'erne og frem til i dag. Det er heller ikke erstatningsplader fra efter 1958, for så ville nummerpladerne have været lange med masser af tom plads på begge sider af nummeret, og der ville ikke have været bolthuller over nummeret.

M 1122

Denne nummerplade M 1122 sidder på en VW fra 1955, og nummerpladen er endda ældre, idet det er nummerplade i design 1930 som før 1950 har siddet på en anden bil og i 1955 er overført til denne VW. Endnu i 80'erne kørte VW'en med den oprindelige ejer Oscar Christensen i Odense.
I de senere år har bilen jævnligt optrådt til veterantræf - den er shinet op med sportsligt rat og interiør, men nummerpladerne er de originale der har overlevet i adskillige årtier. Det var værre hvis det havde været omvendt, at selve bilen var helt original, men nummerpladerne var gået tabt.

A 926

Ved flere lejligheder har jeg set en Chrysler fra 1930 med det originale Roskilde-nummer fra 1930, A926, og med en meget sjælden nummerpladekombination. Foran den originale nummerplade fra 1930 med vulst og en særlig udgave af handsken med et pudsigt sørgmodigt 'ansigtsudtryk'. Og bagpå en erstatningsplade fra 50'erne i design 1950.

En lignende sjælden nummerpladekombination har en Mercerdes fra 1956 med Århus-nummeret X4054, som i de senere år er blevet købt af en veteranbilentusiast. Jeg husker personligt fra 50'erne og et stykke op i 60'erne en del biler med een original nummerplade i design 1930 og en erstatningsplade i design 1950, så det var ikke så ualmindeligt dengang. Men det er meget sjældent at en sådan nummerpladekombination har overlevet til i dag.

Den særlige variant af handsken som kan optræde på meget tidlige vanteplader ser sådan her ud.

A 966

På Oskar Olsens gård i Salløv syd for Roskilde har man endnu en Chevrolet fra 1955 med det fine lave Roskildenummer A 966. Den sås tidligere jævnligt på vejene omkring Salløv og Havdrup, nu ses den ikke så tit mere, men jeg har ladet mig fortælle at den engang i de senere år var en tur i Jylland for at køre som brudekaret. Da den er en stor benzinsluger måtte den ind og tanke flere gange undervejs.
På samme gård har man oven i købet også en Ford Courier pick-up med gule plader A 13·903, som sås jævnligt i 70'erne, 80'erne og endnu i 90'erne sås den undertiden på vejene omkring Salløv, nu ses den sjældent, men den var til syn i 2009, så den er fortsat operativ. Endnu i 70'erne havde gården desuden indtil flere Bedford J lastbiler, også med lokale Roskildenumre, bl. a. AV 60.696 og AV 61.962. Og ejerens bror ostehandler Martin Olsen havde en Opel Rekord P1, AV 20.075, og den er også operativ endnu.

K 221

Autoværkstedet The Motor Shop på Amager er i nøjagtig samme situation og har hele to klassiske biler med originale eet-bogstav nummerplader design 1950, en sort 3-cifret og en gul 5-cifret (med en erstatningsplade design 1958). Denne Opel 8/20 fra 1912 - i sig selv en ekstremt sjælden bil - indregistreret i 50'erne med det fine lave Københavnernummer K 221 ses undertiden til træf.
Og man har desuden en Ford A pick-up på gule plader, K 28·598 med en erstatningsplade i design 1958, og den er usædvanlig derved at nummeret ikke er centreret, men højrejusteret på pladen, således at pladsen til venstre for K'et er tom.

A 61·664

Denne Hillman med Frederiksberg-nummer så jeg for første gang engang i 90'erne - før de historiske nummerpladers tid, mens danske eet-bogstav nummerplader var ekstremt sjældne. Det var en af de første biler med eet-bogstav nummer jeg så efter at jeg systematisk var begyndt at notere alt hvad jeg så af gamle lokale danske numre. Siden har jeg jævnligt set den til træf.
I »Krøniken« var den Jens Otto Krags bil. Man ved at han havde en Hillman i 50'erne, men jeg ved ikke om man kender dens nummer. Jeg ved heller ikke hvor han boede dengang. At han senere kom til at bo sammen med Helle Virkner på Egernvej på Frederiksberg, og at denne bil har et Frederiksberg-nummer er nok et tilfældigt sammentræf.

A 2677

Denne fine gamle originale nummerplade A 2677 med vulst fra begyndelsen af 30'erne ses også undertiden til træf. Den til hører en Ford B.
Bilen tilhører den hæderkronede danske veteranbilfamilie Neel.

B 374

Og endnu en original nummerplade fra 30'erne der har overlevet, B 374. Den sidder på en Chevrolet fra 1931.

M 247

På Teknisk Museum i Helsingør står en Nash fra 1924 med de originale nummerplader fra Odense herred fra 1924, M 247. Den har tilhørt premierløjtnant K. Damgaard i Fruens Bøge, og kørte med de originale nummerplader helt frem til 1962. Hver eneste gang jeg har besøgt museet har jeg med ærefrygt betragtet dette sjældne klenodie, der som ved et mirakel har undgået at blive ødelagt. 
Så er det virkelig at man kan fornemme historiens vingesus
Det er jo ellers desværre de fleste bilers lod, når de bliver taget ud af drift, at blive plyndret og få nummerpladerne ødelagt, når der ikke længere bliver betalt beskyttelsespenge til staten (læs: mafiaen).

Man ser tydeligt 20'ernes design med politistempel under bogstavet. Der var en officiel typografi, men da nummerpladerne blev fremstillet decentralt hos lokale skiltemalere kunne typografien variere noget fra egn til egn. I provinsen var den ofre mere 'rustik' end i København.

A 82·905

2012 var jeg til 25-års jubilæumstræf på Gentofte Brandmuseum. Men den mest spændende observation på den tur gjorde jeg ude på gaden ved Hellerup havn, hvor en Folkevogn Cabriolet med originale nummerplader fra 50'erne, A 82·905 netop var ved at køre ud fra kantstenen.

ZH 82.675

Også under den daglige kørsel kan man uventet gøre spændende observationer. Engang da jeg skulle køre gennem Viby med bussen, så havde en lastbil kilet sig fast under jernbaneviadukten, så jeg måtte etablere en omkørsel gennem Syv. Men det var held i uheld, for henne ved Syv så jeg en traktorpåhængsvogn med en cirkelrund hvid nummerplade ZH 82.675. Det at en gammel påhængsvogn fra Esbjerg havner på en gård på Midtsjælland, og oven i købet med den originale nummerplade i behold, er bestemt ikke noget man ser hver dag - et spændende indslag i hverdagens trummerum.

4-2680

I 2013 har jeg besøgt en traktorsamler i Årløse mellem Ringsted og Haslev. Han har i sin samling denne Ferguson, stadig indregistreret med sit gamle Roskilde-nummer fra før 1958. 4 for Roskilde politikreds og løbenemmeret 2680.
Nummerpladen er 'repareter' ret kraftigt, så der ligger 'sne' ovenpå flere af tallene, og den 'brøkstreg' som datidens runde traktorplader havde mellem de to linier af tal er malet over.

DS 69.030 og ZA 69.061

I 2014 gjorde jeg med kun en uges mellemrum to observationer i særklasse.

I Gundsømagle mødte jeg mens jeg kørte bus en Land Rover med Skjern-nummer DS 69.030.
Og en uge senere så jeg parkeret på Vestre Kirkegårds Allé i København en Land Rover med Varde-nummer ZA 69.061.
To Land Rovere, begge indregistreret som varevogne på sorte plader og fra to vestjyske nabokredse. Jeg finder observationer af numre i de små specialserier der fandtes i 58-systemet særlig spændende.

Tilbage i 70'erne og 80'erne gjorde jeg også flere observationer af meget sjældne nummerplader. Men de fleste af dem må frygtes at være blevet ødelagt af Niels Heidenreichs stolte arvtagere nu.
Således kørte der i Roskilde op gennem 70'erne og 80'erne og helt frem til 90'erne en Volvo Amazon på papegøjeplader AV 54.515, med den står ikke på opslagstjenesterne trafikstyrelsen eller motorregister.skat. 


JA 21 122

I 1986 så jeg på gaden i Rønne hele to biler med lokale Bornholmernumre med erstatningsplader i Naur Klints design fra 1976. En VW, JA 21 122,

JA 27 834

...og en Opel Rekord B, JA 27 834.

NL 69.929

Og i 1993 havde jeg den sjældne oplevelse på gaden i Nordborg på Als at se en Austin varevogn med nummer i den sjældne serie, benzindrevne redningskøretøjer og lign. på sorte plader, NL 69.929.

L 18 854

I 1974 så jeg en Nimbus med sidevogn i Taars gamle havn ved Nakskov Fjord med en eet-bogstav papegøjeplade, L 18 854. Eet-bogstav papegøjepladerne blev anvendt på motorcykler fra 1953 til 58, og allerede dengang i 1974 var det en meget stor sjældenhed at se sådan en nummerplade. Sidevognen havde gul plade, også med originalt Nakskov-nummer fra 50'erne, 22-129.

AR 27.684

Endnu i 90'erne sås denne Folkevogn med det sjældne Søndre Birk-nummer AR 27.684 af og til til træf.

AD 65 062

Denne Folkevogn med erstatningsplader AD 65 062 sås gennem flere år ofte i og omkring Hvalsø - så sent som i 2006.
Men de sjældne erstatningsplader er ifølge trafikstyrelsen meningsløst gået til spilde til fordel for et nyt intetsigende nummer, DR 61 968 - ikke af nogen rationel grund, udelukkende for at drengerøvene skulle more sig med at ødelægge dem, men til stor skade for Danmark.

AV 23.083

I 1975 så jeg tilfældigt på gaden i Hvalsø to spændende nummerplader. En Ford A fra omkr. 1930, som omkr. 1960 var blevet omregistreret til et nyt lokalt Roskilde nummer AV 23.083.

A 11·092

...og en Chevrolet Master Coach med originale lokale Roskilde nummerplader fra før 1950 med handsken A 11·092.

O 13·393

Denne Ford Anglia O 13·393 holdt næsten altid parkeret på Søby havn hver gang jeg var derovre op gennem 60'erne og 70'erne.
Sidste gang jeg så den var i 1983 da jeg var ovre til min mormors begravelse. Bilen var til syn 2010 i Videbæk v. Skjern, det var et registreringssyn, så de originale nummerplader er nok gået tabt i mellemtiden, så bilen nu har historiske nummerplader med det samme nummer.

Z 45

Og i 1971 så jeg foran Ribe domkirke denne Opel Rekord med det meget lave Ribe-nummer Z 45.

John Christiansen 16.02.2022 07:36

Jeg har en gammel gul nummerplade til en motorcykelforskærm S9013, stort set fejlfri. Har den nogen værdi

Mikkel Rønsholt Thomsen 17.11.2021 09:01

Hej Carsten. Jeg har et sætafmeldte plader fra 1956 kaldet "B121" liggende. Ved du om disse har nogen værdi? Du må meget gerne skrive til mig på 26747129 :)

marianne ilnaes 05.11.2016 09:41

HEJ
I min slægtsforskning stødte jeg på et foto med 2 pers og en gammel bil med nr pl : A 8617. Kan man finde ejeren? Jeg tror det er taget mel 1 og 2 verd krig

Carsten 08.11.2016 10:57

Det bliver nok meget svært da de gamle motorregistre ikke længere eksisterer. Men nummeret er fra Nordre Birk (Kbh. nordlige omegn).

Per Germann Nielsen 04.02.2014 21:54

Min første bil var en Opel Rekord,nr.:KJ 41.306

Lars 06.03.2012 15:21

Vedr. nummerpladeobservationer A966, check

https://picasaweb.google.com/truelstrup/TamtamAfLars?noredirect=1#5209930760636620290

| Svar

Nyeste kommentarer

16.06 | 09:57

Hej Carsten
Jeg har fundet en gl. nummerplade på et husmandsted i Odsherred, Sort emalieret med hvid skrift. CL 1543

Hvad har den siddet på af køretøj ?

20.05 | 08:48

Hej, jeg kan se at du er chauffør på Indkøbsbussen
Hvordan kan min far kommer med på indkøbstur? Hvem skal han kontakte?
På forhånd tak
Vh. Annemette

20.04 | 13:35

Hvor kan man købe monteringsskruer til sorte historiske nummerplader med firkanter hoved, der sættes i glideskinnerne bag på nummerpladen ?

16.02 | 07:36

Jeg har en gammel gul nummerplade til en motorcykelforskærm S9013, stort set fejlfri. Har den nogen værdi