Våbenskjold

Jeg interesserer mig også for heraldik, altså læren om våbenskjold, amts- og kommunevåbner osv. og figurernes betydning.
Den interesse kan naturligt kombineres med nummerpladeforskning når man beskæftiger sig med nummerpladehistorien i de centraleuropæiske forbundsrepublikker Tyskland, Østrig og Schweiz. Her har man lokalvåbner på nummerpladerne - i modsætning til det kulturelt tilbagestående Danmark, hvor men bestræber sig på at nummerpladerne skal være så intetsigende som muligt.

St. Heddinge

Jeg er født og opvokset i St. Heddinge, i hvis byvåben ses byens kridtstenskirke, og over den svæver stjerne, måne og en gedebuk. Der er forskellige fortolkninger af gedebukken, bl a. knyttes den til overtroen om klintekongen, men en anden version går ud på at navnet Heddinge skulle have inspireret til det latinske ord Hædus som betyder en ung gedebuk.
Efter 1970 blev kommunevåbnet overtaget af den nye Stevns kommune.

Stevns var venskabskommune med Höör i Skåne.

Gundsø

I mange år boede jeg i Gundsø kommune, som efter den sidste kommunalreform der fuldstændig udvandede Danmarks infrastruktur, blev lagt ind under Roskilde. Gundsø kommune blev dannet i 1970 ved sammenlægning af Jyllinge-Gundsømagle og Aagerup-Kirkerup kommuner samt Hvedstrup sogn fra Hvedstrup-Fløng kommune.
Kommunevåbnet blev taget i brug i 1963 til Jyllinge-Gundsømagle kommune, og i 1970 overtaget af Gundsø kommune. Ankrene symboliserer Jyllinge havn og fiskeriet på fjorden. Rosetten i midten er inspireret af en krans af rosetter omkring kirketårnet i Gundsømagle.

Gundsø var venskabskommune med økommunen Tjörn i Bohuslän og Pasvalys i Litauen.

Roskilde

Roskildes kommunevåben er meget gammelt og har været Roskildes byvåben siden middelalderen. Fuglen er en høg, og refererer til Høgekøbing, som skal have været en handelsplads som var en forløber for Roskilde by. Bymuren omslutter en kilde som referer til byens mange kilder, og i kilden ses tre rosetter. 

Men de troede at hjertebånd kan briste...
De høje herrer havde ellers helst set at Gundsø blev lagt sammen med flere andre mindre kommuner nordpå og blev til Egedal. Så kunne de nemlig sole sig i den billige prestige ved at gøre Egedal til en prestigefyldt kommune - jo større jo bedre. De høje herrer lægger vægt på at kommuner bliver så store og uoverskuelige som overhovedet muligt, så de selv kan leve en beskyttet tilværelse i deres elfenbenstårn - de er nemlig bange for at møde deres vælgere i den lokale brugs. Men når galt skulle være, så var det bedre at Gundsø blev lagt ind under Roskilde, som lokalområdet her altid naturligt har hørt ind under, hvilket en folkeafstemning også tydeligt viste.

Og når kommunalpolitikerne laver skarnsstreger, så bliver konsekvenserne mere vidtrækkende, jo større kommunen er. Et godt eksempel er Torben »Hanegal« Jørgensen fra Roskilde kommune. Et par tosser klynkede over at haner galer. Så blev Torben straks gejlet op til at ville forbyde alle haner i selv de mindste landsbyer i kommunen. Heldigvis blev han ret hurtigt dysset ned igen, men havde han haft held til at markere sig på denne primitive måde, så havde konsekvenserne været mere katastrofale i den nye udvidede Roskilde kommune, end de ville have været i den i forvejen eksisterende Roskilde kommune.
Og nu trænger han til at profilere sit primitive ego igen, så nu vil han gøre vejene i den gamle Gundsø kommune endnu farligere at færdes på ved hjælp af endnu flere miljøbelastende og trafikfarlige vejbump.

Præstø amt

St. Heddinge hørte under Præstø amt indtil 1970. I amtsvåbnet ses Gåsetårnet i Vordingborg, og på hver side de to hvide kridtklinter Stevns Klint og Møns Klint.

Storstrøms amt

Efter 1970 kom St. Heddinge under Storstrøms amt, som blev dannet ved sammenlægning af Præstø og Maribo amter. I midten ses Storstrømmen som lagde navn til amtet og som adskilte de to gamle amter på hhv. Sjælland og Lolland-Falster. Øverst ses igen gåsen på Gåsetårnet, og nederst ses to lindorme som repræsenterer Maribo amt. Valdemar Atterdags søn Junker Christoffer var hertug af Lolland, og på hans gravmæle i Roskilde domkirke ses en lindorm.

Jeg kan huske at før 1970 var der et skilt midt på Storstrømsbroen som markerede amtsgrænsen mellem Præstø og Maribo amter.

Roskilde amt

Gundsø hørte under Roskilde amt, og i amtsvåbnet ses en bispehue som repræsenterer bispestolen i Roskilde og rosetter fra Roskildes våben.

Palle Dahlin 19.11.2013 22:18

En spændende side. Jeg har lige brugt masser af tid på at læse hvad du har skrevet - du skriver skide godt !

| Svar

Nyeste kommentarer

16.06 | 09:57

Hej Carsten
Jeg har fundet en gl. nummerplade på et husmandsted i Odsherred, Sort emalieret med hvid skrift. CL 1543

Hvad har den siddet på af køretøj ?

20.05 | 08:48

Hej, jeg kan se at du er chauffør på Indkøbsbussen
Hvordan kan min far kommer med på indkøbstur? Hvem skal han kontakte?
På forhånd tak
Vh. Annemette

20.04 | 13:35

Hvor kan man købe monteringsskruer til sorte historiske nummerplader med firkanter hoved, der sættes i glideskinnerne bag på nummerpladen ?

16.02 | 07:36

Jeg har en gammel gul nummerplade til en motorcykelforskærm S9013, stort set fejlfri. Har den nogen værdi