 |
|
|
 |
|
Historiske nummerplader i Danmark
I Danmark forlanger staten - som en anden mafia - at bilisterne løbende betaler beskyttelsespenge. Som modydelse vil statens numeroklaster så undlade at bruge det som en dårlig undskyldning for at plyndre bilerne og ødelægge nummerpladerne så længe. Men det tages desværre som en selvfølge at nummerpladerne skal havne i de forkerte hænder - og således gå tabt - når en bil tages ud af drift. Danmark regeres af en samling ubehjælpsomme og opblæste kæmpefjolser, der betragter eksistensen af kulturværdier og tanken om Danmark som kulturnation som en personlig fornærmelse mod dem.
Det er derfor meget få originale nummerplader der har overlevet på klassiske biler her i landet. I modsætning til f. eks. England hvor man har respekt for sit lands kulturarv, og hvor de originale nummerplader derfor normalt altid er bevaret på klassiske biler. På nogle områder er Sverige også langt mere rationelt end Danmark med en nummerpladesystem der er langt mere bæredygtigt end det danske - her går bilnumre ikke ustandselig til spilde, idet en svensk bil beholder det samme nummer hele sin levetid, uanset hvor mange gange den skifter ejer, eller uanset hvor længe den er ude af drift. Til gengæld er gamle lokale svenske nummerplader ikke længere gyldige, men de bliver dog ikke systematisk ødelagt.
Det var således et hårdt tiltrængt løft da det lykkedes Motorhistorisk Samråd efter hårde forhandlinger at få indført historiske nummerplader, der i udseende nærmer sig de gamle originale plader.
Historiske eet-bogstav nummerplader fra perioden 1903-58 har vi haft siden 1998, og de er efterhånden talrige til træf for klassiske køretøjer.
Der har i mange år været forhandlet om at udvide ordningen til også at omfatte 2-bogstav emaljeplader fra perioden 1958-76. Det kunne være blevet en realitet for mange år siden, men det blev blokeret af den lille historieløse trafikminister Jakob Buksti. Men endelig i 2011 lykkedes det at få forhandlet ordningen på plads, så alle sorte emaljeplader nu kan fås som historiske. Dog kun til biler og motorcykler, ikke til anhængere og traktorer, og heller ikke gule plader og papegøjeplader. Den mest lødige del af kulturlivet skal kende sin plads nederst i hierakiet! Ordningen trådte i kraft mens Mögungen var skatteminister...
Det har dog i mange tilfælde været forbundet med vanskeligheder at finde frem til et køretøjs gamle nummer, hvis ikke man selv har et billede, papirer eller anden dokumentation. For jubeltåberne har ikke blot forgrebet sig på nummerpladerne rent fysisk - de har gudhjælpemig også ødelagt de fleste kartoteker over gamle bilnumre. Hermed har fjolserne ødelagt et stort værdifuldt og uerstatteligt historisk kildemateriale. De vrøvlede noget om at det var et "internt politianliggende". Vores fælles kulturarv er et "internt politianliggende"!!!!!!!!!! De historieløse ærkefjolser er blevet manipuleret til at have et meget ensrettet kulturliv - det kan kun bestå i provokerende installationskitsch med racistiske overtoner og den slags. Når de så bliver konfronteret med at kulturliv også kan bestå i at dyrke interessen for dagligdags ting som nummerplader og den betydning de har for den historiske identitet, så bliver de fuldstændig himmelfaldne. Så er deres stereotype verdensbillede i alvorlig grad bragt ud af balance.
I 1980 så jeg denne Austin A30 i Rødby på Lolland mens den endnu kørte med de originale Rødby-nummerplader i design 1930. Bilen er årgang 1954, så nummerpladerne må være overført fra et andet køretøj.
I de senere år har den optrådt til træf med det samme nummer, men nu i design 1950. De orginale nummerplader må være gået tabt i mellemtiden, og så har den fået historiske nummerplader med det samme nummer. Så er spørgsmålet om den nye ejer ikke har haft kendskab til de oprindelige nummerpladers design - for det står ikke i papirerne - eller om det i dette tilfælde var et særligt krav at der skulle være overensstemmelse mellem bilens årgang og nummerpladernes design.
Denne Opel Caravan P1, årgang 1959 blev købt af den nuværende ejer i Jyllinge i 1967 og indregistreret AT 23.127. Jeg så den jævnligt i Jyllinge med dette nummer op gennem 70'erne og lidt ind i 80'erne, når jeg kørte bus.
I 1982 besluttede ejeren at skifte den ud, og uvedkommende nåede desværre at rage de lokale Roskilde-nummerplader til sig og ødelægge dem - så absurd et land er Danmark! - inden han ombestemte sig og fik Opelen renoveret. Derfor blev den omregistreret til et nyt intetsigende nummer, JU 31 063, og kørte derefter med dette nummer i mange år.
...men så snart der blev åbnet mulighed for historiske 2-bogstav nummerplader benyttede han lejligheden til at få fejlen fra dengang rettet, så den nu igen kører med det lokale Roskilde-nummer.
Denne Commer Husky har oprindelig været hjemmehørende i Brædstrup med papegøjeplader med Horsens-nummeret RA 52.770.
I mellemtiden har den formentlig haft mange andre numre, som alle er gået til spilde - senest XZ 53 947 - men nu har den fået sit oprindelige nummer igen. Men da den mest lødige del af kulturlivet i dette land skal spises af med begrænsede ressourcer, kunne det ikke udstedes på papegøjeplader, men kun på sorte. Under de omstændigheder er nummerpladerne så historisk korrekte som de kan blive.
I mellemtiden har den formentlig haft mange andre numre, som alle er gået til spilde - senest XZ 53 947 - men nu har den fået sit oprindelige nummer igen. Men da den mest lødige del af kulturlivet i dette land skal spises af med begrænsede ressourcer, kunne det ikke udstedes på papegøjeplader, men kun på sorte. Under de omstændigheder er nummerpladerne så historisk korrekte som de kan blive.
Amtsbogstav D og Æ's typografi i design 1950
Mon ikke de fleste i min generation eller ældre kan huske det karakteristiske D i design 1958 med de to små karakteristiske 'tappe' til venstre for den lodrette streg. Dette design var det samme, som man havde anvendt siden 1950, bortset fra stregtykkelsen. Æ forekom ikke i design 1958 og huskes derfor ikke så tydeligt, men Æ havde også et meget karakteristisk udseende i design 1950, hvor den midterste tværstreg i E-delen flugtede med tværstregen i A-delen meget langt nede, så bogstavet fik et karakteristisk, lidt kluntet udseende.
På alle observerede historiske nummerplader i design 1950 mangler D de to små tappe, og på Æ er tværstregen i E-delen meget højere oppe, så bogstavet får et mere harmonisk udseende.
Dette kunne umiddelbart tyde på at de to bogstaver ændrede typografi i løbet af perioden 1950-58, men der har i nummerpladeforskningen ikke været fundet belæg for at D og Æ nogen sinde i 50'erne skulle have set ud som på de historiske nummerplader. Derfor tyder alting på at disse to sønderjyske amtsbogstaver ved en fejl har fået et forkert typografi på de historiske nummerplader.
Oringialt D fra 50'erne (motorcykel fra Toftlund).
D på historisk nummerplade (Bedford CA fra Haderslev).
Originalt Æ fra 50'erne (Folkevogn fra Sønderborg amt).
Æ på historisk nummerplade (Volvo fra Tønder amt).
R blev taget i brug som amtsbogstav noget senere end de øvrige amtsbogstaver, nemlig 1.7.1950 da Skanderborg amt blev udskilt fra Århus amt og fik eget amtsbogstav. Samtidig blev den nye typografi taget i brug med bogstav i fuld højde og uden handske. Med andre ord: R skulle som det eneste af samtlige danske amtsbogstaver ikke kunne forekomme i forbindelse med handsken. Alligevel har der været nummerplader med R med handsken under, og det har følgende forklaring:
Da man havde vedtaget at Skanderborg amt skulle registreres med R fra 1.7.1950 skulle nummerpladerne også være til stede rent fysisk. Og derfor fremstillede man en serie på 3000 R-nummerplader i det gamle design, inden fabrikken var blevet omstillet til det nye design.
En af dem der fik et R-nummer i gammelt design var Langes Busser i Rask Mølle, der fik en Bedford registreret med R2004. Og Zonen i Skanderborg fik en VW ambulance registreret med R606.
Denne R-nummerplade er udstedt som historisk, men her har R fået en forkert typografi, ligesom D og Æ. Højre 'ben' skulle have været et ret linie i en vinkel på ca. 20-25°.
Politihistorisk Muesum har to biler med R-nummerplader med handsken. Men disse nummerplader er falske, meget ubehjælpsomt fremstillet i en helt forkert typografi - de er fremstillet til filmbrug. Man skulle lave en film om udbryderkongen Lorentzen, den skulle foregå i Horsens i slutningen af 40'erne, hvor Lorentzen foretog sin berømte flugt fra tugthuset. Men man havde i sin uendelige visdom ikke taget højde for at man på det tidspunkt endnu havde X på nummerpladerne i Horsens.
...og D's typografi i design 1958
Og for at det ikke skal være løgn, så gentog man gudhjælpemig - trods et omfattende researcharbejde - den samme fejl med D på de nye historiske 2-bogstav emaljeplader.
Motorhistorisk Samråd har gjort et stort arbejde for at få den helt rigtige typografi. Det er Mögungens statsautoriserede klamphuggere, der producerer nummerpladerne, der i begyndelsen misbrugte deres monopol og sprang over hvor gærdet er lavest og leverede et sjusket arbejde.
Motorhistorisk Samråd har gjort et stort arbejde for at få den helt rigtige typografi. Det er Mögungens statsautoriserede klamphuggere, der producerer nummerpladerne, der i begyndelsen misbrugte deres monopol og sprang over hvor gærdet er lavest og leverede et sjusket arbejde.
Det var ikke så mange D'er man så på Østsjælland i min tidlige barndom frem til omkr. 1960. Før 1958 forekom det kun i Sønderjylland. Efter 1958 forekom det også mest i Jylland, Ringkøbing amt, og så i de to små jyske kredse Toftlund i syd og Dronninglund i nord (Grindsted fik det først i 1962). Og så i den lille vestsjællandske kreds Høng, men det var heller ikke mange biler derfra man så. Det var først da København i 1961 nåede til KD at D'et begyndte at blive en hyppigt optrædende faktor i en nummerpladeinteresseret østsjællandsk drengs hverdag.
Men sådan her ser et rigtigt D ud 😉.
Henvendelser fra Motorhistorisk Samråd til Mögungens monopol-klamphuggere angående deres sjuskede og ligegyldige forvaltning af deres monopol synes dog til sidst at have båret frugt 🙂.
Nu har de fået banket ind i knolden hvordan et D ser ud.
Nu har de fået banket ind i knolden hvordan et D ser ud.
Efter af de har lært hvordan et D ser ud, er C det åbenlyst mest forkert gengivne bogstav i design 1958.
Det er meget mere lukket end det originale.
Det er meget mere lukket end det originale.
Og desuden er buen til venstre i J skråt 'afskåret'
...hvorimod det originale J er helt vandret 'afskåret'.
...hvorimod det originale J er helt vandret 'afskåret'.
Historiske 'ønskenumre' (ønskenumre light)
En del biler har fået historiske nummerplader med ikke ukorrekte numre, men alligevel tydeligvis ønskenumre.
Denne Hupmobile er købt over internettet i Australien, så Vordingborg-nummeret H313 er ikke et nummer den tidligere har haft i Danmark. Ejeren bor i Københavnsområdet, og bilen har næppe nogen som helst tilknytning til Vordingborg. H står sandsynligvis for Hupmobile, og 313 er nok valgt fordi det er Anders Ands bilnummer.
Denne Hupmobile er købt over internettet i Australien, så Vordingborg-nummeret H313 er ikke et nummer den tidligere har haft i Danmark. Ejeren bor i Københavnsområdet, og bilen har næppe nogen som helst tilknytning til Vordingborg. H står sandsynligvis for Hupmobile, og 313 er nok valgt fordi det er Anders Ands bilnummer.
Denne bil er bankdirektør Varnæs' bil fra »Matador«. Det er en Pontiac, og den blev indregistreret med det nummer af Børge Kaa. I serien havde den E4980 (design 1930 med handsken) og det er historisk ukorrekt, idet handlingen i »Matador« startede 1929, og på det tidspunkt havde alle biler i Danmark nummerplader i design 1921. Emaljepladerne men handsken blev først taget i brug året efter.Børge Kaa kunne formentlig godt have fået det samme nummer som den havde i serien, men han har valgt K28, som er hans navn og de to sidste cifre i hans fødselsår.
Børge Kaa var en af de få danskere som kan have et ønskenummer med en udtale af hele sit navn på en nummerplade med kun eet bogstav. 
Børge Kaa var en af de få danskere som kan have et ønskenummer med en udtale af hele sit navn på en nummerplade med kun eet bogstav.
Denne BSA Scout fra 1939 er importeret fra England og tilhører en veteranbilentusiast i Majbøl på Als. Det specielle danske (sønderjyske) registreringsbogstav Æ, og så det historiske årstal 1864. Mere sønderjysk kan et bilnummer næsten ikke blive! 🤩
I øvrigt tilhørte nummeret Æ1864 i 50'erne en assurandør i Forsikringsselskabet Nye Danske af 1864 i Sønderborg, så også dengang havde nummeret i høj grad karakter af et ønskenummer. Og så fik samme ejer oven i købet senere nummeret NL 21.864 på en ny bil.
I øvrigt tilhørte nummeret Æ1864 i 50'erne en assurandør i Forsikringsselskabet Nye Danske af 1864 i Sønderborg, så også dengang havde nummeret i høj grad karakter af et ønskenummer. Og så fik samme ejer oven i købet senere nummeret NL 21.864 på en ny bil.
Denne bil kunne i princippet godt have kørt som udlejningsvogn i Køge, og nummeret er ikke højere end at det må have eksisteret på en udlejningsvogn i Køge.
Men det er ejerens postnummer. Ejeren bor i Ll. Skensved, som har postnummer 4623, og så er der indskudt et ekstra nul for at passe med cifrene.
Hvis vi havde haft samme postnummersystem som Sverige, så ville Ll. Skensved have haft det postnummer. I Sverige har alle de små byer nul som tredie ciffer i serien xx001 - xx099.
Historisk ukorrekte nummerplader
Der er observeret en række eksempler på historiske nummerplader i en forkert serie.
en MG med et nummer i en københavnsk prøveserie,
en MG med et nummer i en københavnsk prøveserie,
...og en Chevrolet Bel Air med et nummer i en græsepladeserie,
...og en Chevrolet Bel Air med et nummer i en græsepladeserie,
...og en Austin-Healey, endnu et nummer i grænsepladeserien.
...og en Austin-Healey, endnu et nummer i grænsepladeserien.
...og med 2-bogstav numrene øges mulighederne for en forkert serie
Efterhånden viser observationer at når skattefar skal tildele et nummer automatisk, så tildeler han fortrinsvis historisk ukorrekte numre i papegøjeserien med synspligt, nemlig i nedadgående rækkefølge startende med 59.999. Hermed udstedes der numre som aldrig før har været udstedt.
Denne VW bus var et af de først observerede eksempler. Og det er især Frederiksberg-numre der tildeles.
Denne VW bus var et af de først observerede eksempler. Og det er især Frederiksberg-numre der tildeles.
Og en Amazon med Præstø-nummer tildelt automatisk af skattefar i papegøjeserien med synspligt.
Og en Amazon med Præstø-nummer tildelt automatisk af skattefar i papegøjeserien med synspligt.
Der synes i det hele taget at være en særlig forkærlighed for historisk ukorrekte numre i papegøjeserien.
Dette nummer er helt klart et ønskenummer - bilen er en Mercedes 190 fra 1959. Det er ikke engang sikkert den har nogen som helst tilknytning til Skælskør - EK er måske ejerens initialer.
Dette nummer er helt klart et ønskenummer - bilen er en Mercedes 190 fra 1959. Det er ikke engang sikkert den har nogen som helst tilknytning til Skælskør - EK er måske ejerens initialer.
Og denne Fiat 600 har fået et Toftlund nummer med kvadratisk bagplade. Nummeret er i Toftlunds gulpladeserie, men en serie som ville have passet til kvadratiske plader, hvis det havde været et centralregistreret nummer.
Bemærk det forkerte D uden 'tappe'.
Bemærk det forkerte D uden 'tappe'.
Også på Færøerne kan man få sorte emaljeplader med Fø-numre som historiske. Men i modsætning til Danmark er ordningen ikke belastet af at et statsligt monopolforetagende skal fremstille nummerpladerne med risiko for at lidet sagkyndige monopol-klapmhuggere misbruger deres monopol og leverer et sjusket arbejde.Færøske ejere af klassiske biler skal selv lade de historiske nummerplader fremstille, men de skal godkendes hos myndighederne. På den måde sikrer man sig at nummerpladerne bliver af en tilstrækkelig høj kvalitet. Hvis de historiske nummerplader som de danske statsautoriserede monopolklamphuggere kan producere på tilsvarende måde skulle godkendes hos os eksperter, så ville mange af dem dumpe.
Norge har haft historiske nummerplader siden 1991 efter nogenlunde samme princip som Danmark. Med der er ikke noget krav om at nummeret skal være historisk korrekt, ligesom heller ikke alle producenter af historiske nummerplader i Norge anvender den originale typografi. Nogen anvender 2-bogstav typografien på eet-bogstav plader eller deler nummeret på kvadratiske plader på en historisk ukorrekt måde. Man kan også vælge et hvilket som helst 'ønskenummer' som historisk, bare det består af eet af de norske fylkesbogstaver og et tal på max. 6 cifre, eller 2+2+2 cifre som har været anvendt i Oslo. Man kan eksempelvis vælge et meget højere nummer end der har forekommet i det påg. fylke i virkeligheden, og mange vælger deres initial og/eller fødselsdato.
Ejeren af denne Anglia med historisk Oslonummer er muligvis født 21.3.1961. Nummeret er i hvert fald ikke historisk korrekt - det er indenfor en serie til små motorcykler.
Ejeren af denne Anglia med historisk Oslonummer er muligvis født 21.3.1961. Nummeret er i hvert fald ikke historisk korrekt - det er indenfor en serie til små motorcykler.
I Sverige har man ikke historiske nummerplader. De gamle lokale nummerplader blev endda gjort ugyldige efter en kort overgangsperiode.
Men det at de gamle nummerplader ikke længere en gyldige er dog ikke ensbetydende med at man aldrig ser dem i trafikken mere. Der er en del ejere af svenske klassiske biler som kører med dobbelt nummerpladesæt. Et sæt gamle historisk korrekte og et sæt nye gyldige.
Brandbil med originale emaljeplader fra Malmöhus län og nye nummerplader i design 1984.
Brandbil med originale emaljeplader fra Malmöhus län og nye nummerplader i design 1984.
En anden måde at dyrke interessen for gamle svenske bilnumre er at få nummeret udstedt i form af et ønskenummer. Her er design og typografi selvfølgelig ikke historisk korrekt, men til gengæld er selve nummeret gyldigt ude i trafikken.
Bemærk M'et på denne gamle Volvo bus. De første få år med design 1994 havde M dette udseende, hvor spidsen går helt ned til foden af bogstavet. Efter et par år ændredes M, så spidsen kun nåede halvt ned. Det tilsvarende var tilfældet for W.
Bemærk M'et på denne gamle Volvo bus. De første få år med design 1994 havde M dette udseende, hvor spidsen går helt ned til foden af bogstavet. Efter et par år ændredes M, så spidsen kun nåede halvt ned. Det tilsvarende var tilfældet for W.
Man kan endda kombinere den gamle originale nummerplade med det originale nummer med en ønskenummerplade også med det originale nummer.
Svenske ønskenumre er i øvrigt registreret i systemet, ikke under det nummer som rent faktisk vises på nummerpladen, men under et 'skyggenummer' bestående af et traditionelt nummer på 3 bogstaver og 3 cifre. Denne gamle bus fra Malmö har således skyggenummeret COJ 751.
Svenske ønskenumre er i øvrigt registreret i systemet, ikke under det nummer som rent faktisk vises på nummerpladen, men under et 'skyggenummer' bestående af et traditionelt nummer på 3 bogstaver og 3 cifre. Denne gamle bus fra Malmö har således skyggenummeret COJ 751.
En helt speciel form for historisk nummer har denne Volvo PV60 fra 1946 fået. Den tilbragte sine unge år i Malmö med Malmöhus-nummeret M31309. På sine ældre dage er den blevet solgt til Danmark og har fået sit gamle Malmöhus-nummer rekonstrueret i form af et enslydende dansk historisk Odense-nummer.
Finland har også sorte historiske nummerplader efter samme princip som Danmark og Norge.
I Holland kan man få historiske nummerplader efter samme princip som i Danmark, Norge og Finland, dvs. sorte plader med tre bogatav- eller talgrupper som blev anvendt 1951-75.
Sorte originale og historiske hollandske nummerplader uden EU-felt er gyldige, hvorimod gule hollandske plader af den nye type uden EU-felt ikke er gyldige, men skal være ombyttet til gule plader med EU-felt.
Tyske historiske nummerplader har en lidt anden funktion end danske. I modsætning til de danske, så skal de tyske historiske nummerplader ikke forestille at ligne tidstypiske nummerplader til klassiske biler. De skal udelukkende angive at køretøjet er indregistreret på lempeligere vilkår hvad angår afgift, syn, kørsel i storbyers miljøzoner osv.De har samme design som moderne nummerplader, men med et ekstra H efter nummeret. Alm. tyske numre kan have max. 8 tegn (kredsbogstaver + seriebogstaver + tal), mens historiske nummerplader kan have max. 7 tegn foruden H'et. Historiske nummerplader blev først indført i Tyskland efter at man var gået over til det nye design med blåt EU-felt og FE-skrift, og historiske nummerplader har derfor normalt også dette design. Der er dog eksempler på at det er lykkedes tyske ejere af klassiske biler at få udstedt historiske nummerplader i det gamle design med DIN-skrift, hvorved de har opnået en lidt højere grad af historisk korrekthed.
Med til gengæld, så er tyske nummerplader - historiske som ikke historiske - ikke i konstant fare for at blive ødelagt, hvis køretøjet ikke konstant kan holde trit med kravene til syn osv.
Førsteprisen for rædselsfuldt udseende af historiske nummerplader må dog nok gå til Polen. Polske historiske nummerplader har samme funktion som tyske, men sammenlignet med det forholdsvis diskrete tyske H, så stikker de polske endnu mere ud fra de gamle tidstypiske sorte.De er GULE, og endda med et billede af en veteranbil på nummerpladen. Så kan det næsten ikke blive mere tivoliagtigt og uægte.
Da Frankrig fik nye nummerplader i 2009 af typen AA-001-AA med fortløbende bogstaver over hele Frankrig, men til gengæld med departementstallet og regionens våben på et blåt felt til højre modsat det blå EU-felt, fik klassiske franske biler mulighed for at få nummerplader i historisk design, sorte med hvid skrift og uden de blå felter.Disse har altså en vis lighed med gamle nummerplader hvad farverne angår, men de skiller sig alligevel tydeligt ud ved nummeret opbygning. Og så bliver det ironisk nok netop klassiske biler uden blå felter der således ikke viser noget lokalt tilhørsforhold.
Da man skulle designe de nye hvide franske nummerplader med et blåt felt i hver ende, overvejede man i øvrigt at gøre det højre felt med lokalt tilhørsforhold rødt. På den måde ville de franske nummerplader have fået trikolorens farver i den rigtige rækkefølge: blå-hvid-rød.
Nu er det også muligt at få historiske nummerplader på Cypern til køretøjer fra før 1975. Princippet er en mellemting mellem eksempelvis danske historiske nummerplader og moderne cypriotiske nummerplader. Man kan få køretøjets oprindelige nummer på sorte plader med hvid skrift, men designet er i øvrigt som på nye plader, dvs. ny skrifttype, blåt EU-felt og køretøjets registreringsmåned og -år mellem bogstaver og tal.
|
|
 |
|
|
|